Oplev forvandlingen af energien i dit hjem med en husrens!
Har du nogensinde følt en ubestemmelig uro i dit hjem? Eller føler du, at der er negative energier, der trækker dig ned? Har du følt dig overvåget? Følt dig træt, så snart du træder ind ad din dør?
Så kan det være en god ide at få renset dit hus spirituelt og få fjernet energier, der ikke gavner dig og de andre i dit hjem.
Når jeg kommer til dig for at rense dit hus for energier, mærker jeg ind på, hvilke energier der er, og hvorfor de ”hænger fast”. Dette sker, mens vi går rundt i dit hjem og har en snak om, hvad du mærker og hvor. Jeg vil ofte spørge ind til forskellige ting og fortælle, hvad jeg mærker og får at vide. Derefter har vi en snak om, hvorvidt de skal fjernes eller have lov til at blive.
Efter endt husrens føler de fleste ændring med det samme. Det er ofte, at de kan mærke, at det er mere behageligt at være i hjemmet, og at de bare har en anden energi derhjemme. Der mærkes mere harmoni, glæde og ro. Nogle kan blive meget følelsesladede, lige mens husrensen foregår og nogle dage frem.